DANSKE ROCKLEGENDER

Sanne Salomonsen er stadig en powerkvinde med en fyldt koncertkalender.
Hele Danmarks Sanne har været stjerne på den danske musikscene fra hun som 15-årig fik hovedrollen i musicalen HAIR.

I portrættet følger vi Sanne på job som sanger, og undervejs fortæller hun om livet, som det er nu – og som det var engang.
Som 15-årig mødte hun de noget ældre tvillinger Rebecca og Sanne Brüel, og sammen med dem flyttede hun til København.

Og så gik det stærkt: Musik, flower power og hovedrollen i HAIR. Som 17-årig blev hun kæreste med den noget ældre jazzmusiker Bo Stief, som hun giftede sig med som 19-årig.
Sanne spillede både jazz, blues, rock, pop og hun blev kendt – især da hun sang omkvædet på C.V. Jørgensens ”Lidt til og meget mere” i 1979. Derefter kom hun i 80’erne med i det succesfulde band Sneakers. Hun giftede sig med den svenske guitarist Mats Ronander, som hun fik en fik en søn med – og startede derefter en solokarriere i USA.

Sannes karriere kørte som smurt i olie – indtil den dag i 2006, hvor hun fik en blodprop i hjernen.
I dag er Sanne frisk og fuld af appetit på livet. Hun er blevet mormor og har fundet en ny ro i livet – og hun er stadig Danmarks store Rockmama.

Alt dét – lidt til og meget mere – hører vi om i Sanne Salomonsen portrættet.