Carsten Bangs nye stand-up show DYRET har turneret landet over. I november 2014 blev det Københavns tur til at få glæde af det nye show.
Mennesket er verdens mest udbredte pattedyr – vi har formeret os og spredt os ud over stort set hele kloden – og vi har påtaget os råderet over hele kloden og alle de andre dyr. Men er vi egentlig mere natur end kultur? Er vi styret af dyriske lyster eller er vi højt hævet over jungleloven og de vilde brøl?
I DYRET! – mellem de to poler natur og kultur – forsøger Carsten Bang at finde frem til menneskets sande, åndelige udviklingsstadie.
Uppercut Media optog showet for FBI på Bremen teatret – det blev sendt på TV2 Zulu i 2015.