Den 7. november 2021 blev Zirkus Nemos Jubilæums Gallashow i Royal Arena optaget til TV2.
I showet får Søren Østergaard selskab af Zirkus Nemo stjernerne Anders Lund Madsen og Captain Frodo. Derudover medvirker verdensartisterne Duo Solys, som sammen med Bager Jørgen, Fløjtemanden, Målermanden og Smadremanden kæder aftenen sammen i en kavalkade af vanvid, gru, uhygge og store grin.
I dette unikke “once in a life time show” viser Søren Østergaard højdepunkter fra Zirkus Nemos mange sæsoner gennem 20 år. Et gensyn med klassikere og verdensartister, både på scenen og på storskærmene.
Det hele akkompagneret at Zirkus Nemos skønne orkester under kyndig ledelse af kapelmester Øyvind Ougaard.
Foto: Steen Brogaard