Jesper Lohmann er sprunget ud som Elvis-fortolker solidt bakket op af selveste CC Rider Big Band med stort orkester og kor.
Jesper Lohmann og CC Rider Band gør sit til, at Elvis’ musik lever videre i bedste velgående. Ved koncerten i Randers d. 1. juli oplevede publikum lyd og musikalske arrangementer, som er inspireret af Elvis’ legendariske Las Vegas Shows og Elvis Live From Hawaii fra 70’erne.
I strålende sol optog Uppercut Media ”open air” koncerten foran Elvis museet Memphis Mansion i Randers – en helt unik og stemningsfyldt ramme for en Elvis hyldest koncert.
Koncerten bliver vist på TV2 Charlie i forbindelse med 40 året for Elvis’ død i Memphis d. 16. august 1977.