Take Off er radioprogrammet, der går på arbejde, mens danskerne holder fri.

Fra forskellige locations rundt i Danmark vil programmets vært Jesper Bæhrenz og hans hold gennem lige dele stemning, underholdning, gennemgående gimmicks og lytterinteraktion, sørge for lyden af ferie og sommer hver formiddag.

De forskellige locations er spektakulære og valgt ud fra kriteriet, at her bliver der stadig arbejdet, mens resten af landet holder fri.

UpperCut Media producerer programmet, som sendes på DR P4 alle hverdage hele sommeren.

Fredag d. 3. juli sørgede Jesper Binzer og Band for live rockmusik i programmet, som blev sendt direkte fra Copenhagen Vinyl i Albertslund.

Fredag d. 17. juli var det Medina og hendes bands tur til at levere fantastisk livemusik i programmet, som blev sendt direkte fra Niels Brock Copenhagen Business College.

Fredag d. 31. juli leverede Mads Langer og hans fantastiske band hits og sommerstemning i programmet, som blev sendt fra Sagnlandet i Lejre.