Riddersalen på Frederiksberg har fungeret som teater siden 1914. Det fejrer teatret med kabareten “Som var det i går”, hvor en perlerække af ældre og nyere sange, der har indskrevet sig i hukommelsen hos mange, blev genoplivet.
100 års-kabareten er en blanding af skævt lysbilledforedrag og historisk tilbageblik – ved teatrets nuværende direktrice Signe Birkbøll og sangfortolkning ved divaen Daimi Gentle. Der er overraskende optrin med dans, musikalske indslag, tekster og sange fra teatrets righoldige arkiver.
UppercutMedia optog kabareten, der bliver vist i TV i efteråret 2015.