Det var ren rock’n’roll, da ’Lyden af Mercur’ kom ud over scenekanten i Horsens Ny Teater.

Aftenens værter – Stephania Potalivo og Rasmus Botoft – og aftenens solister har alle medvirket i dramaserien ’Mercur’ på TV 2 CHARLIE. De mange evergreens blev sunget af Charlotte Fich, Caroline Wedel, Karoline Brygmann, Thomas Ernst, Jesper Lohmann, Molly Marie Blixt Egelind, Ditte Arnth, Johannes Nymark og Jacob Artved (guitar). Aarhus Jazz Orchestra under ledelse af Nikolai Bøgelund stod for det musikalske akkompagnement.

Koncerten i Horsens var foreløbig den eneste chance for at opleve en aften med de legendariske sange, der havde en renæssance i forbindelse med den populære dramaserie på TV 2 CHARLIE.
Uppercut Media optog TV koncerten, der blev vist på TV2 Charlie.